Helsingør 12. november 2024
Til brødrene
Andestegen er spist og ryddet af bordene, vinteren har holdt sit indtog, julekatalogerne begynder at dumpe ned i postkassen, og derfor kan vi alle se frem til endnu en af sæsonens helt store begivenheder. Tiden er inde til det årlige pølsegilde
TORSDAG 5. DECEMBER KL.18
I Selskabets lokaler.
Da det er en aften med mange, spændende og traditionsrige indslag, opfordres brødrene til at indbyde gæster.
Vi hylder vore jubilarer som i år er:
50-års jubilar: Br. Per Toftehøj
40 års jubilarer: Br. Niels Østergaard
Br. Peter Fabian Eriksen
25 års jubilar: Br. Lars Larsson
Br.Søren Undstrup
Br. Allan Finne-Larsson
Br. Thomas Hastrup-Leth
Derudover vil vi gerne hilse på alle de nye brødre, der er balloteret ind siden sidste pølsegilde. Derfor opfordres proponenter til at tilskynde de nye brødre til at komme.
Og ikke mindst skal vi nyde bordets glæder med sild samt alle de ting, grisen kan byde på.
Menuen vil være:
Sild, (kryddersild og marineret sild)
Fiskefilet med remoulade og citron
Rullepølse med rå løg og sky
Langtids braiseret svinebryst med grønkålssalat
Sylte med rødbeder og sennep
Dyrlægens natmad (leverpostej og saltkød med løg og sky)
Æbleflæsk med røget og fersk flæsk
Mørbrad farseret med svesker og æbler på medaljon af grov kartoffelmos
Blodpølse med æblekompot
Ribbenssteg med rødkål
Ost med druer
Tilmelding skal ske til arrangement@hkpss.dk eller på Platformen senest mandag 2. december. Framelding skal ske senest 2 dage før.
Med venlig hilsen
Peter Nørgaard
arrangementsdirektør
Påklædningen for brødre er uniform, der erindres om at Selskabets emblem skal bæres. Bemærk, der er også bæringsret og -pligt til at anlægge selskabets skydemedaljer i forbindelse med Pølsegildet. Gæster bedes komme i mørkt jakkesæt med slips – hjælp dig selv og din gæst - se http://www.hkpss.dk/Takt%20og%20tone.html.